Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Opstart i Fredensgård

Vi ved, at det er en stor beslutning at vælge pasningstilbud til sit barn – og vi vil gerne give jer en tryg og god start hos os.
Hvis I har lyst til at se vores børnehus, inden I beslutter jer for at skrive jeres barn op, er I meget velkomne til at ringe og aftale en rundvisning på telefon 87942421. Vi viser med glæde huset frem og fortæller om vores hverdag med leg, læring og fællesskab.

Når I har fået tildelt en plads hos os, sender vi et velkomstbrev. Herefter er I meget velkomne til at kontakte os for at aftale et besøg sammen med jeres barn. Det giver mulighed for, at både I og barnet kan få en fornemmelse af huset, stuen og de voksne, som bliver en del af barnets hverdag.
Ved første besøg aftaler vi sammen med personalet på stuen, hvornår I skal have en opstartsamtale. Her vil vi gerne lære jeres barn lidt bedre at kende, så vi bedst muligt kan tage imod og skabe en tryg og god start.
Indkøring er en individuel proces – og vi tilpasser os altid det enkelte barn. Nogle børn springer ud i det med det samme, mens andre har brug for lidt mere tid og ro. Vi følger barnets tempo og behov og i tæt samarbejde med jer forældre finder vi den vej, der passer bedst til jer og jeres barn.

Vi glæder os til at lære jer og jeres barn at kende – og til at tage godt imod jer i vores fællesskab.

Overgangen fra vuggestue til børnehave

Når jeres barn nærmer sig børnehavealderen, lægger vi stor vægt på, at overgangen fra vuggestue til børnehave bliver tryg og nænsom. Det sker gradvist, med små besøg i børnehavegruppen, så barnet i ro og mag kan lære de nye rammer og voksne at kende.

Vi opfordrer jer til at tage kontakt til personalet på den børnehave stue, barnet skal gå på, hvis I har spørgsmål eller ønsker en snak i overgangsperioden. Selve overgangen til børnehave sker som udgangspunkt i den måned, hvor barnet fylder 3 år og 1 måned.