Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Dagtilbud Højvangen
Mobil menu

Opstart

 AL BEGYNDELSE ER SVÆR  

Det kan være overvældende at starte i daginstitution. Alt er nyt og ukendt. Derfor er det vigtigt at vi i samarbejde med jer sørger for, at opstarten i Regnbuen sker så nænsom og tryg som muligt. 

Hvis I ønsker at skrive jeres barn op i Regnbuen, skal I trykke på  "skriv dit barn op".

Hvis I gerne vil se vores institution inden I skriver op, er i velkommen til at kontakte daglig leder på tlf 87942400 - ved omstilling tryk videre til kontoret. 

Når I har fået tildelt pladsen, modtager I et velkomstbrev fra os. I er nu velkomne til at ringe og aftale et besøg sammen med jeres barn. På besøget aftales der med pædagogen på stuen, hvornår I har en opstartssamtale. Til samtalen vil vi gerne høre lidt omkring jeres barn, så vi kan modtage så godt som muligt. Det er også til opstartssamtalen at I aftaler nærmere omkring indkøring. Hvor lang tid en indkøring kan tage er meget forskelligt, her er det vigtigt at vi kigger på barnet og dennes trivsel, jeres barn skal have nogle gode og positive oplevelser fra start. I fællesskab finder vi en god proces. Vi har også erfaring med, at jo mere trygge I forældre er for at aflevere, jo hurtigere bliver jeres barn tryg ved stedet og de voksne. Derfor vil vi i en opstart have en tættere dialog med jer forældre.

Overgange fra vores vuggestue til børnehaven.

Vi vil bestræbe os på at skabe en så god og nænsom overgang fra vuggestue til børnehave. Vi vil løbende i takt med at børnene bliver ældre og nærmer sig børnehavealderen, ofte besøge børnehaven. 

Overgangen fra viggestue til børnehave sker i den måned, barnet fylder 2 år og 9 måneder.